Biodiversitet
Som en af Danmarks ældste og førende virksomheder inden for indvinding af råstoffer ønsker vi i Kudsk & Dahl at gå forrest, når det kommer til hensynstagen til vores omgivelser. Vi bærer et naturligt ansvar for at efterlade naturen i en god forfatning og med det mindst mulige aftryk, når vi indvinder råstoffer. Vi tilstræber derfor absolut størst mulig ansvarlighed både før, under og efter indvindingsprocessen. Og vores mål er ufravigeligt: Vi vil efterlade vores indvindingsområder i bedre stand, end da vi overtog dem.
Ofte går vi ind i områder uden særlig naturmæssig værdi eller anvendelse fra lokalbefolkningen. Vi sigter derfor efter at videregive områder, der ikke alene giver plads til et vildt plante- og dyreliv, men som også indbyder til både afslapning og adspredelse i det fri og derved giver større værdi for lokalområdet. Vores arealer skal ganske enkelt kunne fremme natur, insekter og dyreliv, når vi løbende afslutter vores aktiviteter og reetablerer områderne.
Vidste du, at det bedste, vi kan gøre i efterbehandlingen, er ingenting?
Naturen klarer resten selv
Vidste du, at når vi giver slip, tager biodiversiteten over?
Ingen efterbehandling er ofte den bedste løsning
Vidste du, at naturen trives bedst, når vi ikke former den?
Ro og tid skaber de stærkeste levesteder
Vidste du, at efterladte grusgrave ofte bliver hotspots for biodiversitet?
Når vi træder tilbage, flytter livet ind.
Udnyttelsen af naturlige ressourcer påvirker uundgåeligt de omkringliggende naturlige og samfundsmæssige miljøer, mens vi indvinder råstoffer. At reducere denne påvirkning på miljøet udgør en væsentlig prioritet for Kudsk & Dahl som en integreret del af vores bestræbelse på at opnå en ansvarlig drift, hvor der gives plads til naturen allerede mens vi indvinder.
Vi arbejder ud fra en række principper, der er udformet med udgangspunkt i Cementirs retningslinjer for Rehabilitering og Biodiversitet i overensstemmelse med industriens standarder. Vores principper har til hensigt at sikre både rehabilitering og biodiversitet i de områder, hvor vi har aktiviteter. Principperne er integreret i alle faser af indvindingsprocessen, fra planlægning og indvinding til nedlukning og reetablering. Med udgangspunkt i pricipperne strukturerer vi vores initiativer, der skal bevare biodiversitet og samtidig sikre, at samfundsmæssige og miljømæssige udfordringer identificeres. Bliv klogere i vores Biodiversitets Roadmap lige her.